Kunstig intelligens i Bremen: Hjælp eller hindring i hverdagen?

Kunstig intelligens i Bremen: Hjælp eller hindring i hverdagen?

Osterholz, Deutschland - Håndtering af kunstig intelligens (AI) rejser flere og flere spørgsmål, der er relevante i hverdagen såvel som i specifikke sammenhænge såsom uddannelsessystemet eller affaldsindustrien. En aktuel observation viser, at mange mennesker, inklusive en læser fra Ellener Feld, påvirkes af bureaukratiske udfordringer. Han ventede i en hel ni måneder på levering af en gul skraldespand og opsummerer således frustrationen for nogle Bremen -borgere.

Forfatteren af ​​artiklen om Weser-Kurier rapporterer om hans oplevelser, der gør indflydelsen fra AI synlig i hverdagen. Efter en automatiseret note fra sin bilværksted om en nødvendig olieskift, spekulerer han på, om hans godt netværkede bil måske endda deler oplysninger om ham på sociale medier. Dette rejser det spændende spørgsmål, i hvilket omfang AI fungerer som en beslutning -hvilket gør hjælp til hverdagen eller endda som en mere kendt.

kunstig intelligens og empati

Men forfatteren forbliver skeptisk, når det kommer til at bruge AI -chatbots til forberedelsen til lektioner på Bremen Schools. Han gør det klart, at reel intelligens har prioritet for ham. Dette falder sammen med aktuelle undersøgelser, der undersøger, om og hvordan AI kan fremme empati. I Koko -eksperimentet, som Tim Alt Althoff blev udført af Tim Althoff på University of Washington, viste det sig, at folk, der søgte hjælp, så snart de fik at vide, at de blev støttet af AI, havde mindre tillid til det tilbudte tilbud. En undersøgelse i "Nature Machine Intelligence" viser, at selvom AI-baserede svar opfattes som empatiske, forbliver den interpersonelle forbindelse afgørende. Kunstig intelligens kan virke hjælpsom, men forbliver følelsesmæssigt tom.

Teknologien til kunstig empati (KE), der gør det muligt for maskiner at genkende og reagere på menneskelige følelser, tilbyder interessante tilgange. Disse AI-baserede systemer er baseret på algoritmer, der kan dechiffrere følelsesmæssige signaler, såsom ansigtsudtryk eller sprog. Applikationseksempler inkluderer chatbots i kundeservice eller virtuelle assistenter i sundhedsydelser, der tilbyder følelsesmæssig støtte. Ikke desto mindre forbliver spørgsmålet åbent: giver sympatisk kommunikation mening uden reel følelse?

grænserne for kunstig empati

En afgørende forskel mellem menneskelig og kunstig empati er, at KE kun kan simulere følelser uden faktisk at føle sig. Emner som tillid og ægthed forbliver problematiske. Ofte, når man bruger AI i følsomme områder som mental sundhed, kan der være en følelse af følelsesmæssig afhængighed, mens den faktiske menneskelige forbindelse mangler. Det er derfor vigtigt at holde forventningerne realistiske.

• Følelsesmæssig dybde og ægthed: Human empati er baseret på reelle følelser, KE simulerer kun empatisk opførsel.
• Kognitiv versus følelsesmæssig komponent: Human empati inkluderer både kognitive og følelsesmæssige aspekter, KE fokuserer hovedsageligt på kognitiv.
• Tillid: Folk skal være sikre på, at AI -systemer bruges ansvarligt.

Hvordan Weser-Kurier forklarer, vil affaldsaffald i Bremen 2026 også blive dyrere, hvilket rejser spørgsmålet om, og hvordan AI kan bruges effektivt i offentlig administration. Det, der er sikkert, er, at tillid og reel menneskelig interaktion forbliver vigtig, uanset hvor progressiv teknologien kan blive.

I en verden fuld af teknologiske innovationer er det op til os at finde den rigtige balance mellem mand og maskine for at sikre et godt liv.

For mere information, læse artiklerne om weser-kurier href = "https://www.deutschlandfunk.de/ki-empathie-kuenstliche-intigenz-100.html" mål = "_ blank"> Tyskland radio og .