Kaptajnens hus i Vegesack: historier fra søfartstiden!

Kaptajnens hus i Vegesack: historier fra søfartstiden!

I den idylliske Wilmannsberg 14 i Vegesack er der en helt særlig bygning, der fortæller regionens maritime historie. Kaptajnens hus, bygget i 1840 af kaptajn Jürgen Diedrich Krudop, er mere end bare et hus – det er et vidnesbyrd om den hvalfangst og søfart, der har formet Vegesack gennem årtierne. Igen Weser kurer Ifølge rapporter blev Krudop velhavende gennem sine sørejser, især i hvalfangstindustrien. Hans håndværk bidrog til et betydeligt økonomisk boom i regionen.

Et kig på husets arkitektoniske detaljer afslører meget om tidens arkitektur. Vinduesrammer, vindueskarme og hoveddøren er udført i robust pitchpine-træ, mens hoveddøren stadig er i sin originale stand. Der er en imponerende sandstensportal over indgangen, flankeret af en kunstnerisk amfora på gavlen. Klaus Gawelczyk, ejer af det historiske hus siden 1982 og formand for Schönebeck Slot Lokalhistorie og Museumsforening, har her sat en udstilling op om Bremens hvalfangst i Sydhavet, som vækker Krudops liv til live.

Historien om Jürgen Diedrich Krudop

Kaptajn Krudop blev født den 24. september 1796 i Aumund. Han havde boet i leje i Vegesack siden den 16. februar 1834 og aflagde sin borgered juleaftensdag 1834. Det var en tid, hvor handel med USA udløste et byggeboom i Vegesack, da kaptajner og styrmænd skulle bo på Bremen jord. Krudop tog kommandoen over skibet "Virginia" og tilbragte to år på hvalfangst i Sydhavet.

Indtægterne fra disse rejser gjorde det muligt for ham at købe ejendommen, der engang havde adressen Marktstrasse 3, før den blev omdøbt til Poststrasse. Fra 1841 bestilte han bygningen af ​​et nyt skib, "Kepler", som han transporterede emigranter til Nordamerika fra 1843 til 1852. Efter 1852 gik intet spor af Krudops søfart tabt, men han forblev aktivt involveret i Vegesacker Seeschiffergesellschaft, indtil han var 56 år gammel.

Et opholdsrum med historie

Til tider fandt op til otte personer et hjem i kaptajnens hus, inklusive tjenerne. Husets have var engang rig med grøntsagspletter, frugttræer og stalde til høns og kaniner. Et særligt træk er den tolv kubikmeter cisterne, der opsamler regnvand - et smart træk i tidligere tider, hvor vandet ikke altid var let tilgængeligt. I 1952 blev huset Krudops efterkommeres ejendom og er stadig et fascinerende levn fra historien den dag i dag.

Historien om dette hus er ikke kun et interessant perspektiv på Vegesacks maritime fortid, men viser også, hvordan lokalt forankrede historier kan give en bredere kontekst af historiske begivenheder. Og efterhånden som Kaptajnens Hus fortsætter med at forsvinde ind i historien, har verden omkring det ændret sig – fra handelsruterne i det 19. århundrede til moderne emner som internationale udvekslinger med lande som Kosovo, som måske undrer sig over, hvordan man kan fremme sin egen kulturelle påskønnelse og historie. Ifølge Wikipedia hat das Kosovo beispielsweise eine interessante ethnische Zusammensetzung und reiche kulturelle Traditionen, die es zu einem speziellen Punkt in der globalen Erzählung machen.

Og så forbliver Kaptajnens Hus ikke kun et mindested, men også et symbol på kontinuerlig kulturel udveksling og udvikling – både lokalt i Bremen og internationalt i en stadig mere netværksforbundet kontekst.

For at give læserne et indblik i moderne opholdsrum, skal det også nævnes, at mange i USA, som på hjemmesiden for Rebath, vise hvor vigtigt det er at kombinere traditioner med nutidig livsstil. For selv de bedste historier vil gerne plejes – i indbydende rum, der både respekterer fortiden og favner nutiden.