Gældsbremse i Bremen: Retten forhandler om budgetkrise

Gældsbremse i Bremen: Retten forhandler om budgetkrise

I Bremen peger tegnene på juridisk strid. Den 10. september 2025 behandlede Statsretten statens omstridte låntagning for årene 2023 og 2024. Fokus er på spørgsmålet om, hvorvidt Bremen har overholdt de angivne regler for gældsbremsen, som har været gældende siden 2020. Det betyder, at husholdningsforvaltningen skal balanceres uden nye lån. Alligevel har Bremen de seneste år optaget betydelige lån baseret på en dispensation. Dette vakte opsigt, især blandt Bremen CDU, som lægger sag an mod delstatsregeringens budgetplaner.

Striden fik et særligt løft fra Bremens anmodning om yderligere 2,7 milliarder euro i 2023-budgettet. Argumenterne omfattede blandt andet konsekvenserne af coronakrisen, virkningerne af Ukraine-krigen og energi- og klimakrisen. Bremens senat nævner en ekstraordinær nødsituation, der burde retfærdiggøre disse foranstaltninger. CDU på den anden side anser ikke klimakrisen for at være sådan en nødsituation og har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af ​​at låne. Ifølge artikel 131a i Bremens delstatsforfatning er ny gæld kun tilladt under visse betingelser, og CDU er af den opfattelse, at disse betingelser ikke er opfyldt Distriktsavis rapporteret.

Procedure og mulige konsekvenser

Statsdomstolen meddeler sin dom den 23. oktober 2023, som også stiller spørgsmålstegn ved, om undtagelserne kan gælde ved forudsigelige kriser. Retten udtrykte denne tvivl under høringen og fandt endda, at nogle beslutninger i marts 2023-budgettet var ulovlige. Et kritikpunkt var, at kreditautorisation ikke var tilladt over flere år, hvilket førte til et tillægsbudget, som Bremen i sidste ende måtte tilsidesætte. Især grundene til klimabeskyttelse blev kritisk sat spørgsmålstegn ved af retten. Dommer Sperlich bragte endda ideen om en "uanset"-regel på tale: Jo længere en krisesituation varer, jo mere velbegrundede skal grundene til yderligere lån være.

Bremen CDU fremsætter også en anden anklage: Budgetplaner skal udformes på en sådan måde, at budgetpolitiske løsninger findes i tide og finansieres af almindelige midler. Dette kunne også ses af taz læse op. CDU understreger, at ansvaret for klimabeskyttelse ikke kan flyttes til at optage ny gæld.

Kontekst og sammenlignelige sager

Spørgsmålet om gældsbremser og budgetlovgivning er ikke kun et varmt emne for Bremen. Et tydeligt eksempel fra den seneste tid er kendelsen fra den føderale forfatningsdomstol i november 2023, som fastslår, at milliarder i udgifter i tillægsbudgettet blev klassificeret som forfatningsstridige. Retten fandt, at lovgiver ikke i tilstrækkelig grad havde forklaret, i hvilket omfang en nødsituation og dens modforanstaltninger er tilstrækkeligt forbundet med hinanden. Dette forstærker de bekymringer, som delstatsdomstolen i Bremen i øjeblikket drøfter. Også i Bremen kan et lignende argument føre til, at budgetplanerne er ugyldige, selvom staten ønsker at påpege de specifikke udfordringer, der er opstået fra katastrofer som Covid-19-pandemien.

De kommende uger bliver sandsynligvis fortsat spændende, mens borgerne i Bremen venter på Statsrettens afgørelse – og hvordan byen kan leve op til sit ansvar for fremtiden uden at overskride gældsbremsen.