70.000 mennesker fejrer på CSD i Bremen - men volden rammer!

70.000 mennesker fejrer på CSD i Bremen - men volden rammer!

Omkring 29.000 mennesker deltog i Christopher Street Day (CSD) i Bremen, et farverigt udtryk for mangfoldighed og solidaritet i en tid præget af udfordringer. Under mottoet "Pride must go on" tog deltagerne opstilling mod diskrimination og udelukkelse af queer-mennesker med høj musik og masser af regnbueflag.

Begivenheden var for det meste fredelig, på trods af en hændelse, hvor en chauffør kørte ind i barrierer og næsten ramte en politibetjent. Han kunne kun redde sig selv ved at hoppe til siden. Under anholdelsen kæmpede chaufføren tilbage og bed en betjent i hånden. Sådanne hændelser fremhæver behovet for sikkerhedsforanstaltninger, som er blevet intensiveret i de senere år på baggrund af stigende anti-queer-angreb.

Sikkerhed og solidaritet frem for alt

I betragtning af den nuværende situation er CSD-paraderne helt klart protester. Som WDR rapporterer, indtager queer-folk i stigende grad deres plads i samfundet, men Pride-sæsonen er nu ledsaget af en følelse af trussel, især med en stigning i anti-queer-forbrydelser i Tyskland. I 2024 blev der i gennemsnit behandlet otte sager hver dag, og tendensen er stigende.

Politiet opfordres til at arbejde tættere sammen med arrangørerne for at sikre demonstranternes sikkerhed. I Bremen overvågede senatet aktivt begivenheden; Regnbueflag vajede foran flere afdelinger, og borgmester Andreas Bovenschulte (SPD) lagde vægt på den imødekommende kultur for queersamfundet i hansestaden.

Indlejret i en lang historie

CSD'erne er resultatet af en lang kamp for ligestilling, som Deutschlandfunk Kultur dokumenterer. Juni markerer begyndelsen på Pride-sæsonen, som går tilbage til protesterne i 1969 på Christopher Street i New York. Disse begivenheder er en konstant påmindelse om vigtigheden af ​​at stå op for LGBTQI*-personers rettigheder og stå op mod diskrimination.

Kæmpere som Karl Heinrich Ulrichs, der talte i Tyskland i 1867 og opfordrede til lovændringer, og Magnus Hirschfeld, der grundlagde den første homoseksuelle organisation i 1897, lagde grunden til nutidens bevægelse. Men deres arbejde blev gjort meget vanskeligt af forfølgelse under nazitiden og derefter. Historikere advarer om, at resultaterne af queer-rettigheder aldrig bør tages for givet, efterhånden som fjendtligheden og angrebene mod LGBTQI*-samfundet stiger.

Udviklingen i de senere år har betydet, at CSD'er ikke længere kun er steder at fejre, men også til at forsvare rettigheder og protestere mod intakt diskrimination. Generelt er der også tvivl om, hvorvidt det sociale klima for queer-personer holder sig stabilt, da opbakningen nogle steder svinder ind. Opfølgende spørgsmål omfatter, hvordan politikere, politi og samfundet som helhed reagerer på truslerne, og hvad queersamfundet har brug for for sin sikkerhed og støtte.

I disse turbulente tider forbliver CSD i Bremen ikke kun en fest, men også et vigtigt tegn for fremtiden for LGBTQI*-rettigheder.