Berlin fører an med busbaner – men hvor er fremgangen?

Berlin fører an med busbaner – men hvor er fremgangen?

Busser på gaden - hvad med busbanerne i tyske byer? En aktuel sammenligning af byer viser, at Berlin med imponerende 121 kilometer busbaner har den højeste andel af specialbaner i Tyskland. Det svarer til omkring 2,3 % af hele vejnettet. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af German Environmental Aid (DUH), som indsamlede data i 40 byer. Aachen og Mainz følger efter på anden- og tredjepladsen, begge med en andel på 1,4 %. München og Hamborg kommer også tæt på og viser, at busbaner er meget populære i mange byer.

Men hvad med de andre byer? Kun fem af de 40 undersøgte steder var i stand til at reservere mere end 1 % af deres vejnet til busbaner. I modsætning hertil har byer som Halle (Saale), Krefeld, Magdeburg og Oberhausen endda ingen busbaner. Jürgen Resch, den føderale administrerende direktør for DUH, har skarpt kritiseret den lille andel af busbaner i de fleste store byer. Han bemærker, at pop-up busbaner er en omkostningseffektiv og umiddelbart effektiv løsning for at undgå trafikpropper og sene busser, som ikke kun fører til dårligere luftkvalitet, men også højere CO2-udledning.

Kritik og mangel på handling

I Berlin planlægger senatet ikke yderligere busbaner på trods af en lovændring, der ville gøre det lettere at oprette nye busbaner. Det har ført til utilfredshed inden for SPD i transportudvalget. CDU argumenterer derimod for, at busbaner ville optage plads for andre trafikanter, hvilket giver yderligere næring til diskussionen. Byer som Köln, Stuttgart og Bremen har heller ikke udpeget nye busbaner, hvilket øger presset på de ansvarlige for at løse problemet.

En anden bekymring er brugen af ​​de eksisterende busbaner. Disse frigives ofte til andre typer trafik enten på et bestemt tidspunkt eller gennem ekstra skilte, hvilket øger kontrolindsatsen. Desuden er busbaner ofte brugt eller parkeret af motorkøretøjer, hvilket reducerer effektiviteten af ​​disse specielle baner betydeligt. En positiv tendens er dog, at mange byer i stigende grad bruger prioriteret omstilling til busser i lyskryds for at forkorte rejsetiden.

Alternativer og fremtidige tilgange

Et eksempel på en mere kreativ tilgang er Düsseldorf, hvor byen planlægger at stole mere på blandede løsninger. München, på den anden side, forfølger en konsolidering af busruter på centrale ruter og har øget frekvensen for at forbedre forbindelserne. Disse tilgange viser, at der ikke kun er mangel på busbaner, men også innovative ideer til forbedring af lokal transport.

Dialogen om fremtiden for bustransport i tyske byer bør aldrig ende, for i sidste ende afhænger mange borgeres mobilitet af disse beslutninger. Det er stadig uvist, hvordan byerne vil reagere på de aktuelle udfordringer, og om der snart vil blive præsenteret nye løsninger.