Tre afghanere i kirkeasyl: Håb om en ny fremtid i Tyskland

Tre afghanere i kirkeasyl: Håb om en ny fremtid i Tyskland

I Bremen, nærmere bestemt i Lesum, debatteres emnet kirkeasyl i øjeblikket heftigt. Fokus er på tre afghanere, der flygtede fra deres hjemland for ti og elleve år siden og boede i Sverige i flere år. Der gik de i skole, gennemførte uddannelse og arbejdede i deres job. Men et arbejdsforbud og truslen om hjemsendelse til Afghanistan fik hende til at emigrere til Tyskland. Ifølge europæisk lovgivning er det land, der er det første til at tage imod flygtninge i Europa, ansvarligt – og det kunne være Sverige. Weser kurer rapporterer, at afghanerne kunne blive sendt tilbage til Sverige inden for seks måneder, medmindre de nyder beskyttelse af kirkeasyl.

I øjeblikket har to af de tre mænd allerede søgt om kirkeasyl i Opstandelseskirken i Lesum, mens processen for en af ​​dem stadig er i gang. Lars Ackermann, administrerende direktør i kirkeforeningens refugium, har undersøgt mændenes situation i detaljer og er overbevist om, at de har "nul fremtid" i Afghanistan. I Tyskland kunne deres uddannelse på grund af den vedvarende mangel på faglært arbejdskraft være en fordel og også spare statens omkostninger. Deutschlandfunk Nova påpeger, at denne type asyl, selv om den ikke er juridisk anerkendt, understøttes af moralske overbevisninger og tjener til at beskytte folk mod udvisning.

Udfordringer og bedste muligheder for flygtninge

Et centralt aspekt ved kirkeasyl er muligheden for at få tid til at revurdere asylansøgninger. Beskyttelse gives normalt i tilfælde af nød, når der er en akut trussel mod liv eller lemmer, som situationen for de tre afghanere viser. Mændene skal også have et positivt perspektiv på at blive i landet. Mange håber på forhindringer for udvisning, der kan skyldes statsforfølgelse. Religionspolitisk ekspertinitiativ opsummerer, at retsgrundlaget for kirkeasyl bygger på politiske aftaler og ikke på et lovgrundlag. Dette fører til en spændende, om end juridisk tvivlsom, situation.

Udfordringerne for afghanerne ligger ikke kun i usikkerheden i deres asylprocedurer, men også i social accept. Da mændene har vestlig baggrund, frygter de, at de ikke vil blive taget godt imod i Afghanistan. De er motiverede for at arbejde med det formål hurtigt at komme ud af statens ydelser – men det er fortsat uklart, hvordan asylmyndighederne vil tage stilling til deres ansøgninger. Der er dog stadig et vist håb, fordi Tyskland i øjeblikket ikke udviser kriminelle til Afghanistan, bortset fra kriminelle, og derfor kunne finde en mere pragmatisk løsning.

Kirkers og samfunds rolle

Støtte fra lokalsamfund og kirker er en uundværlig del af asylprocessen. Kirkeasyl har været tilgængeligt som et beskyttende instrument i over 40 år og har givet håb til talrige flygtninge. Ifølge tal fra 2022 tilbød 859 protestantiske, 243 katolske og 15 frikirkesamfund tilflugt til dem, der søgte beskyttelse. Religionspolitisk ekspertinitiativ understreger, at traditionen for kirkeasyl går tilbage til oldtiden og stadig spiller en vigtig rolle i håndteringen af ​​flygtninge i dag. Men kirkerne bliver også kritiseret, fordi de kan underminere eksisterende lovgivning og forhindre udvisninger.

Situationen for de tre afghanere fra Lesum er ikke bare en individuel flugthistorie, men afspejler også den komplekse debat om deportation, beskyttelse og menneskelig skæbne. De kommende uger bliver afgørende for, om og hvordan et nyt liv kan gøres muligt for dem i Tyskland.