Gennembrud eller bluff? Nye Alzheimer-terapier skaber begejstring!
Godkendelser af nye Alzheimers behandlinger såsom lecanemab og donanemab sætter gang i diskussioner om fremskridt og risici.

Gennembrud eller bluff? Nye Alzheimer-terapier skaber begejstring!
Der sker meget i medicinens verden i øjeblikket, især inden for Alzheimers terapier. Den 2. oktober fandt en spændende diskussion om de nye terapeutiske tilgange sted på den 59. DEGAM-kongres i Hannover, som vakte stor mediebevågenhed. De nygodkendte lægemidler Lecanemab (Leqembi) og Donanemab (Kisunla) giver håb, men skepsis er også passende. Overlæge Thomas Duning fra Neurologisk Afdeling på Bremen-Ost Klinikken kommenterede denne udvikling i en live podcast.
Duning er forsigtigt optimistisk: "Tilgangen med at bruge immunsystemet til at bekæmpe sygdommen er smart," siger han. Ikke desto mindre gør han det klart, at disse nye terapier ikke tilbyder en kur, men kun muliggør relative fremskridt. Martin Scherer, også på stedet, taler om udbredt hype om disse medikamenter og peger på, at frygten for demens ofte er mere udtalt end for ens egen død. De tilstedeværende eksperter er enige: Fremskridt er afgørende, men implementeringen af disse terapier rejser mange spørgsmål.
Terapeuter og læger i dialog
De medicinske nyheder handler ikke kun om eufori, det handler også om bekymringer. Eksperter diskuterer den potentielle indvirkning af disse nye terapiformer på sundhedssystemet. Spørgsmål om beviser og finansiering er på spil. Dette problem bliver taget alvorligt af det medicinske samfund efter flere års stagnerende fremskridt i Alzheimers forskning. Med godkendelsen af lecanemab og donanemab, som er de første nye antistoffer, siden lægemidlet donepezil kom på markedet i 2006, kunne en ny vej nu tages.
Behandling af Alzheimers gennem immunterapier, der retter sig mod det skadelige amyloid beta-protein, har allerede ført til godkendelsen af adskillige antistoffer. Der er dog bekymringer med hensyn til sikkerheden og effektiviteten af disse nye tilgange, og brugen forventes at stige hurtigt, især i USA, på trods af visse begrænsninger i brugen. PMC informeret om, at tidligere undersøgelser for det meste viser en marginal forbedring.
Sikkerhedshensyn og undersøgelsesresultater
Sikkerhedsprofilerne for de nye antistoffer er alarmerende. Undersøgelser viser, at 45 % af lecanemab-deltagerne oplevede behandlingsrelaterede bivirkninger, herunder svær hjernehævelse. Resultatet er endnu mere bekymrende med donanemab, hvor 89 % af patienterne oplevede bivirkninger og mere end en tredjedel udviklede hjernehævelse. En omfattende diskussion om sikkerheden og effektiviteten af disse terapier er afgørende, før de kan bruges i stor skala.
- Bekannte Alzheimer-Antikörper:
- Bapinezumab: 2003 (nicht zugelassen)
- Solanezumab: 2004 (nicht zugelassen)
- Crenezumab: 2008 (nicht zugelassen)
- Gantenerumab: 2010 (nicht zugelassen)
- Aducanumab: 2019 (USA) – 2024 eingestellt
- Lecanemab: Seit April 2025 in der EU, seit 1. September 2025 in Deutschland verfügbar
- Donanemab: Seit 25. September 2025 auch in der EU zugelassen
Hvis vi ser nærmere på spørgsmålet om, hvordan disse antistoffer virker, viser det sig, at de angriber skadelige amyloid beta-proteiner i hjernen og fremmer deres nedbrydning. Et mål med terapi er at bremse nedbrydningen af intakte hjerneceller og bevare kognitive evner. På trods af disse perspektiver er mange aspekter stadig uklare: Det er stadig ikke helt klart, hvordan forholdet mellem aflejringerne og symptomerne skal vurderes, og om monoklonalt antistofterapi alene fører til helbredelse eller ej. En vekselvirkning mellem forskellige terapier kan være nødvendig.
Den nuværende situation inden for Alzheimers forskning er kompleks. Forskningen fortsætter med høj hastighed, da det kan tage op til tyve år, før de første symptomer viser sig. Det er stadig at se, hvordan de nye terapeutiske tilgange vil udvikle sig, og i hvilket omfang de faktisk bringer de lovede fremskridt.
spektrum har også givet yderligere spændende indsigt i disse banebrydende terapier, der kan revolutionere Alzheimers behandling.
Alzheimers forskning giver værdifuld information, der kaster lys over denne sygdoms komplekse natur.