Suche
Mein Konto
Drab i Bremen-klinikken: stemmer i hovedet førte til forbrydelsen!
En fatal hændelse på Bremen-Ost psykiatriske hospital rejser spørgsmål om psykisk sygdom og retspraksis.
Drab i Bremen-klinikken: stemmer i hovedet førte til forbrydelsen!
I en tragisk vending i Bremen-Ost-klinikkens historie blev en 62-årig værelseskammerat til en 42-årig kvinde dræbt på psykiatrisk afdeling den 24. december 2024. Den tiltalte er nu mistænkt for manddrab, og baggrunden for denne forbrydelse tager et dybt blik på de komplekse og ofte dystre psykiske udfordringer. Højt Weser kurer Den tiltalte led af borderlinelidelse og posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
De medicinske eksperter har fastslået, at der er tale om en "vedvarende lidelse", som øger risikoen for lignende forbrydelser. Før den fatale hændelse havde kvinden forsøgt at kvæle sin værelseskammerat med en pude, før hun til sidst kvalte hende. Disse dramatiske begivenheder blev lettet af den tiltaltes akutte psykotiske lidelse i gerningstidspunktet, hvilket førte til et betydeligt reduceret skyldniveau.
Rollen af posttraumatisk stresslidelse
Den posttraumatiske stresslidelse, som tiltalte fik stillet diagnosen, er velkendt i det medicinske miljø. Det kan opstå som reaktion på ekstremt stressende livsbegivenheder og er ofte ledsaget af en række forskellige symptomer. Som i Medicinsk Tidsskrift beskrevet, omfatter disse intense flashbacks, undgåelsesadfærd og følelsesmæssig afstumpning. Disse symptomer kan i væsentlig grad påvirke ikke kun livet for de berørte, men også dem omkring dem.
Interessant nok viser undersøgelser, at risikoen for PTSD stiger markant med bevidst fremkaldte traumer, såsom alvorligt misbrug. En psykologisk rapport for den tiltalte rapporterer, at hun ikke kan kontrollere vrede og had i de mest følelsesmæssige faser. Denne ukontrollerede adfærd og den tilhørende aggression er typiske kendetegn for mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse Charité bestemmer.
Processen og de næste trin
Retssagen, der begyndte i midten af juni og forventes at fortsætte den 14. august 2025, kan ende med en anbringelse på retspsykiatrisk afdeling. Den tiltalte havde allerede inden forbrydelsen meddelt, at hun ville slå nogen ihjel og informeret politiet, men hun blev ikke troet. Efter hændelsen forblev hun rolig og henvendte sig til afdelingssygeplejersken, hvilket viste kompleksiteten af situationen.
Udfordringen ved at håndtere psykiske sygdomme er tydeligt demonstreret i dette tilfælde. Terapeutiske muligheder er et presserende behov, ikke kun for at forbedre livet for de berørte, men også for at minimere de risici, de udgør. Det er stadig at håbe, at fremtidige foranstaltninger vil blive designet til at være både forebyggende og terapeutiske for at undgå sådanne tragedier.