Suche
Mein Konto
Bundeswehr-plakater i Bremen: Politisk graffiti vækker opsigt!
Uidentificerede personer skænker Bundeswehrs reklameplakater i Bremen med politiske slogans; Politiet efterforsker.
Bundeswehr-plakater i Bremen: Politisk graffiti vækker opsigt!
En bemærkelsesværdig hændelse fandt sted i Bremens centrum og de tilstødende distrikter: Ukendte mennesker skændte adskillige Bundeswehr-reklametavler. Hvordan t online Efter sigende stødte politibetjente på den storstilede graffiti under en patrulje lørdag den 6. september. Mindst syv plakater var dekoreret med provokerende politiske slogans.
De berørte distrikter er Bremen-Östliche Vorstadt, Mitte, Gröpelingen og Walle. Plakaterne indeholder ordsprog som "Kun en hund går til den føderale regering" og "Fred er rød, revolutioner afslutter krige". Disse beskeder indikerer, at gerningsmændene ikke er enige med Bundeswehr, ifølge en talsmand for politiet. De præcise motiver for de ansvarlige er dog stadig uklare, og politiet kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, om der er tale om en klynge af sådanne hændelser. Ikke desto mindre gør talsmanden det klart, at sådan graffiti forekommer "fra tid til anden".
Aktuelle debatter om Bundeswehr
Hændelsen kaster lys over de igangværende diskussioner omkring Bundeswehr. Dette er Tysklands militærstyrke og har i øjeblikket omkring 181.000 aktive soldater. Efter Anden Verdenskrig fik Forbundsrepublikken suverænitet til at bevæbne sig i tilfælde af forsvar i 1955. En del af den aktuelle debat understreger behovet for at øge antallet af tropper, ikke mindst på grund af Ukraine-konfliktens udfordringer. Den føderale regering planlægger at øge størrelsen af sine tropper til 50.000 til 60.000 soldater.
En undersøgelse fra april 2024 viste, at 79 procent af befolkningen vurderede den nuværende dannelse af Bundeswehr negativt. Derudover viser aktuelle undersøgelser, at 45 procent af befolkningen i Tyskland går ind for at genindføre den obligatoriske værnepligt, en foranstaltning, der ikke kun vil ramme mænd, men også kvinder. Denne udvikling er ikke mindst motiveret af beslutningerne om at øge forsvarsudgifterne i NATO, hvor et mål på fem procent af det nationale bruttonationalprodukt i 2035 diskuteres.
Politiske og sociale implikationer
Reaktionerne på graffitien har været blandede både i politik og i samfundet. På den ene side ser Bundeswehr sig selv som en uundværlig institution, der sikrer landets forsvar, mens der på den anden side rejses bekymringer om militær tilstedeværelse og udgifter. Diskussionen om Bundeswehrs status og de tilhørende sociale og politiske implikationer er mere aktuel end nogensinde.
Hændelsen i Bremen er et klart signal om, at spørgsmål om fred, militæret og socialt ansvar fortsat er kontroversielle. Det mangler at se, hvem der får det sidste ord i denne debat.